Anmeldelse af M1 mobilt bredbånd

Så har vi fået lov til at prøve M1s mobile bredbånd. Vi har lånt deres 2Mbit forbindelse, som køre på et lidt specielt abonnement der hedder MobilFlex. Du får en 2Mbit forbindelse som koster 147 kroner om måneden, men skulle du gå hen og ikke bruge din forbindelse i en hel måned, så får du 100 kroner tilbagebetalt.

Forvirret? Det er der ingen grund til at være. M1 indsætter bare 100 kroner på din konto, hvis du ikke bruger forbindelsen i en måned. Dermed så henvender denne forbindelse sig rigtig meget til folk som ikke vil bruge mobilt bredbånd som deres primære forbindelse.

Hvis man leder efter en fast forbindelse, er der et lille problem ved M1s betingelser: forbrugsgrænsen er nemlig kun på 5GB. Hvilket nok er mere end rigelig til de fleste mennesker, men skal du bruge forbindelsen til seriøs download og streaming, så er 5GB lige i underkanten.

Skulle du gå hen og bruge mere end 5GB med M1, så koster det 1 krone pr. mb! Hvilket hurtig kan blive en meget dyr affære. Dog sender M1 dig en email når du når 80 procent af dit forbrug, så du ikke bliver overrasket over en dyr regning. Desuden kan du altid logge ind på deres hjemmeside og se dit aktuelle forbrug.

m1

Men nok omkring betingelser og priser. Virker det?

Ja da! M1 mobilt bredbånd kører på TDCs net, hvilket betyder at M1 har et netværk med god kvalitet og dækning. Nu har vi efterhånden anmeldt en del udbydere som benytter sig af TDCs netværk, og de har kørt godt hver gang. M1 har dog den fordel, at de pt. har det billigste produkt.

Selvom vi var i udkanten af Skagen, i et område som lå i udkanten af 3G dækningen, så fungerede M1 mobilt bredbånd perfekt. Vi ramte ikke helt de 2Mbit, men stedet taget i betragtning, så fik vi nogle imponerende resultater. Resultaterne så således ud:

Test nummer 1: Skagen – Nordjylland – Turbo 3G dækning – Torsdag aften

M1
2 Mbit
Download Test
1: 1,56 Mbit
2: 1,36 Mbit
3: 1,79 Mbit
Test af Svartider i
millisekunder.
bold.dk: 309 ms
eb.dk: 311 ms
jp.dk: 225 ms
Streaming af DR
God uden afbrydelser

Test nummer 2 blev lavet hjemme i Odense C, og her kørte M1 perfekt. Ligesom nogle af de andre udbydere vi har testet, der kom forbindelsen over den lovede hastighed. Resultatet så således ud:

Test nummer 1: Odense C – Fyn – Turbo 3G dækning – onsdag formiddag

M1
2 Mbit
Download Test
1: 2,06 Mbit
2: 1,86 Mbit
3: 1,69 Mbit
Test af Svartider i
millisekunder.
bold.dk: 201 ms
eb.dk: 161 ms
jp.dk: 195 ms
Streaming af DR
God uden afbrydelser

Konklusion
M1 kører på et fint net, med god dækning og hastighed. Deres MobilFlex abonnement er en smule alternativt, og nok mest henvendt til folk som bruger deres mobile bredbånd som en reserve forbindelse. Vil du bruge M1 som din primære internet forbindelse, så er det også fint, så længe du har et almindeligt internet brug. Downloader du meget, så kan M1 ikke anbefales. Men ellers er det et virkelig billigt og godt produkt, som vi gerne vil anbefale.

Bestil M1 mobilt bredbånd lige her.

Skriv din mening

Fortæl os din mening...
og hvis du gerne vil have et billede på din profil kan du få det her gravatar!