Anmeldelse af Fullrate mobilt bredbånd
Så har jeg endelig fået lavet en test og anmeldelse af Fullrate mobilt bredbånd. Fullrate har desværre ikke ville låne mig en forbindelse, så har måtte låne en af en bekendt.
Det er mig lidt et mysterium hvorfor de ikke vil låne deres forbindelse ud til test, da de har en rigtig godt produkt. Da Fullrate er under TDCs vinger, så kører de selvfølgelig på deres net, hvilket er en god ting. Nettet er måske ikke helt lige så godt som 3s net, men det kører rigtig godt.
Som med de andre mobilt bredbånd forbindelser så går installationen rigtig hurtig og smertefrit. Installationen er plug and play, og du er på nettet i løbet af et par minutter. Fullrate sælger en 2 Mbit og en 5 Mbit forbindelse, som pt. koster 159/269 kroner om måneden. Hvis man allerede har en ADSL forbindelse hos Fullrate, så får du en rabat på henholdsvis 10 og 20 kroner, afhængig af forbindelsen.
Jeg har lånt deres 2 Mbit forbindelse, og testet den inde i Odense C, hvor der er fuld 3G dækning, og i Ringe på Fyn, i et område som ligger lige på grænsen af 3G dækningen – ifølge Fullrates dækningskort.
Den første test blev lavet i Odense C, og resultatet ser således ud:
Test nummer 1. Odense C – Fyn – Turbo 3G dækning – Fredag formiddag
| Fullrate 2 Mbit |
| Download Test |
| 1: 1,59 Mbit |
| 2: 2,02 Mbit |
| 3: 1,99 Mbit |
| Test af Svartider i millisekunder. |
| bold.dk: 259 ms |
| eb.dk: 182 ms |
| jp.dk: 120 ms |
| Streaming af DR |
| God uden afbrydelser |
Som man kan se på resultaterne, så giver Fullrate nogenlunde de 2 Mbit reklamerer med. Eller dvs, Fullrate lover ikke en hastighed på 2 Mbit, men derimod en hastighed op til 2 Mbit. I det tilfælde, så giver de faktisk mere end de lover, da hastigheden i den ene test får sneget sig op over 2 Mbit
Det kører rigtig lækkert – Når man surfer på nettet så kommer siderne frem uden den store forsinkelse, altså surfingen føles flydende og stabil.
Vores anden test var en lille smule krævende, da vi prøvede forbindelsen i et område hvor der skulle være begrænset 3G dækning. Resultatet så således ud:
Test nummer 2. Ringe – Fyn – Begrænset 3G dækning – Fredag eftermiddag
| Fullrate 2 Mbit |
| Download Test |
| 1: 1,59 Mbit |
| 2: 1,02 Mbit |
| 3: 1,84 Mbit |
| Test af Svartider i millisekunder. |
| bold.dk: 311 ms |
| eb.dk: 199 ms |
| jp.dk: 171 ms |
| Streaming af DR |
| Bufferede en enkelt gang, men kørte derefter perfekt. |
Selvom jeg stod med min bærbare computerer halvt ude på bøhlandet, så virkede nettet rigtig fint. Den buffererede godt nok en smule i starten da jeg skulle streame DR, men derefter kørte det perfekt.
Den var lidt længere fra de 2 Mbit, men Fullrate mobilt bredbånd kørte alligevel fremragende. Svartiderne var stadig gode, og så der var intet at klage over.
Konklusion
Fullrate leverer et glimrende produkt, som kører lækkert. Desværre har de kun en forbrugsgrænse på 5GB, så Fullrate mobilt bredbånd er ikke for dem som downloader meget.
Hvis du bruger forbindelsen til almindelig websurfing og emails, så kommer du selvfølgelig aldrig i nærheden af at hente 5GB ned.
Prisen er også fin, og Fullrate er kendt for deres gode service ved ADSL, så mon ikke også det fortsætter på det mobile bredbånds markede.
